Tag Archives: Tyskland

Henrik Fogh Rasmussens Amerikanske Tilstande

Sammenfatning af Henrik Fogh Rasmussens kronik “Send dine fordomme om USA på pension” of af diskussionen om hans bog “Amerikanske tilstande”. Henrik Fogh Rasmussen mener, at selv de fattigste 10 % af amerikanerne er ikke særlig fattige efter skandinavisk målestok, at det amerikanske samfund er ikke så racistisk, som det ofte får skyld for, og at det amerikanske sundhedsvæsen fungerer bedre end det danske. Han har ret i, at vi skal skrotte vores anti-amerikanisme, men vi skal ikke gøre det på grund af amerikanernes velstand eller deres indkomstfordeling eller deres sundhedsvæsen. Elsk Amerika fordi det er et frit og demokratisk land.

Racismeparagraffen

Straffelovens såkaldte racismeparagraf forbyder forhånelse af grupper af visse særlig politisk ukorrekte grunde. Den havde som forløber en meget rimelig paragraf fra 1939, der forbød jødeforfølgelser. Men i 1971 blev den voldsomt strammet, og strafferammen blev øget fra 1 til 2 år. Det skete under henvisning til FNs racismekonvention, men det synes at have været et påskud, for stramningerne gik langt videre, end konventionen kræver. Ved forhandlingen af konventionen var der kun få lande, der bekymrede sig om indskrænkningen af ytringsfriheden, og blandt dem var det kun de de nordiske lande, der ratificerede den uden at tage forbehold på dette punkt. Siden 1971 er paragraffen blevet strammet et par gange. Den er aldrig blevet ændret i retning af mere ytringsfrihed.

FN som militær supermagt

For at tryne amerikanerne skal der skabes en verdensomspændende militær magtkoncentration i FN-regi. Den skal styres af nogle råd og forsamlinger, hvis medlemmer repræsenterer de enkelte lande. Diktatorer og undertrykkere skal have lov at være med. Misbrug skal hindres ved hjælp af nogle smarte afstemningsregler.

EU og dansk politisk kultur

Uddrag af en artikel fra 1972 af Vilhelm Nielsen om hvorfor vi ikke burde tilslutte os EF. Dansk samfundssyn og politisk kultur var meget forskellige fra, hvad man fandt andre steder i Europa. Det var dengang vigtigt for tilhængerne, at England også skulle med, men den frihed, som var karakeristisk for det engelske samfund, fandtes ikke EF. Danmarks styrke var vores civilsamfund og de folkelige kræfters politiske, økonomiske, og kulturelle indflydelse. Dette byttede vi for et centraliseret fælleseuropæisk magtapparat.

EUs 2. division

Selv EU-venlige eksperter mener, at landene i EU bortset fra Nordeuropa er bagstræberiske frihandelsmodstandere, at de er nogle korrupte og forgældede fallitboer, og at de har ringe retssikkerhed. Politikere og embedsmænd fra sådanne lande bestemmer via EU en stor del af de love og regler, som skal gælde i Danmark. Det er ikke særlig smart.