Tag Archives: Ole Espersen

Internationalistisk naivisme: Wilhjelm om “den internationale retsorden”

FN-pagten lå i ruiner længe før Irak-krigen. Den overtrædes uden at det får konsekvenser. Men der står heller ikke noget i pagten om, at overtrædelser absolut skal medføre konsekvenser. Så pagten udgør ikke en retsorden i normal forstand. Krig og fred handler stadig om magt, som de altid har gjort.

Irak og den internationale retsorden

Der kan ikke være nogen international retsorden uden retshåndhævelse og magtanvendelse. Selv hvis krigen i Irak oprindelig var ”ulovlig” fordi den stred mod FN-pagten, er det uden konsekvenser. FN kan ikke håndhæve pagten over for USA og dets venner, for USA har vetoret i sikkerhedsrådet. At krigen skulle være i strid med Danmarks grundlov, så de danske domstole kan tage affære, er politisk ønsketænkning.