Tag Archives: fængselsstraf

Ytringsfrihed og seksuel orientering

Siden 1987 har det været forbudt at håne folk for deres seksuelle orientering, og straffen er op til to års fængsel. Et udtrykkeligt formål med forbudet er at bruge truslen om fængselsstraf til at ændre folks meninger om og holdninger til homoseksuelle. Et andet udtrykkeligt formål er at bruge truslen om fængselsstraf til at gøre den offentlige debat mere seriøs.

Racismeparagraffen

Straffelovens såkaldte racismeparagraf forbyder forhånelse af grupper af visse særlig politisk ukorrekte grunde. Den havde som forløber en meget rimelig paragraf fra 1939, der forbød jødeforfølgelser. Men i 1971 blev den voldsomt strammet, og strafferammen blev øget fra 1 til 2 år. Det skete under henvisning til FNs racismekonvention, men det synes at have været et påskud, for stramningerne gik langt videre, end konventionen kræver. Ved forhandlingen af konventionen var der kun få lande, der bekymrede sig om indskrænkningen af ytringsfriheden, og blandt dem var det kun de de nordiske lande, der ratificerede den uden at tage forbehold på dette punkt. Siden 1971 er paragraffen blevet strammet et par gange. Den er aldrig blevet ændret i retning af mere ytringsfrihed.

Det er grundlovsstridigt at udlevere en dansk statsborger

Der står i grundloven, at “Den dømmende magt er hos domstolene”. Det betyder naturligvis, at den dømmende magt er hos de danske domstole. Ikke at den er hos de tyske, franske, eller indiske domstole. Derfor er det grundlovsstridigt at udlevere en dansk statsborger til retsforfølgelse i et andet land.