Tag Archives: angrebskrig

FN som militær supermagt

For at tryne amerikanerne skal der skabes en verdensomspændende militær magtkoncentration i FN-regi. Den skal styres af nogle råd og forsamlinger, hvis medlemmer repræsenterer de enkelte lande. Diktatorer og undertrykkere skal have lov at være med. Misbrug skal hindres ved hjælp af nogle smarte afstemningsregler.

Outsourcing af de danske menneskerettigheder

Ambassadør Tyge Lehman har i en lærebog antydet, at danskerne måske ikke har tilstrækkelig tillid til det danske retssystem, og at vi derfor har brug for en international beskyttelse af vores menneskerettigheder. Det skulle også være en erfaring fra anden verdenskrig, at respekten for menneskerettighederne må gøres til international forpligtelse. Men det ville være mærkeligt, hvis danskerne har mere tillid til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, med dens franske, italienske, albanske og azerbaijanske dommere, end de har til de danske domstole. Og vi risikerer næppe grusomheder i Danmark i stil med dem, der foregik i andre lande under anden verdenskrig, blot fordi vi selv demokratisk bestemmer indholdet af vores menneskerettigheder og lader dem håndhæve alene af vores egne domstole.

Irak og den internationale retsorden

Der kan ikke være nogen international retsorden uden retshåndhævelse og magtanvendelse. Selv hvis krigen i Irak oprindelig var ”ulovlig” fordi den stred mod FN-pagten, er det uden konsekvenser. FN kan ikke håndhæve pagten over for USA og dets venner, for USA har vetoret i sikkerhedsrådet. At krigen skulle være i strid med Danmarks grundlov, så de danske domstole kan tage affære, er politisk ønsketænkning.