Stort set blogger traktaten.
Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg ville læse og analysere hele traktaten før jeg skrev om den. Men den er uendelig lang og ulæselig. Så I stedet har jeg nu tænkt mig at blogge den stykke for stykke. Så må vi se hvor langt jeg kommer. Jeg tror ikke, man kan forstå den fulde rækkevidde af de enkelte bestemmelser før man har læst det hele, så det kan godt være, jeg bliver nødt til at blogge den igennem flere gange. Jeg blogger uden forbehold – dvs. jeg behandler traktaten som den vil se ud for andre medlemslande og som den også vil se ud for os, hvis de danske forbehold droppes.
Lissabon-traktaten sammenskrevet med det gældende traktatgrundlag
Indledningen
I indledningen til traktaten siges (som noget nyt), at man
[...] HAR LADET SIG INSPIRERE af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er grundlaget for udviklingen af de universelle værdier: det enkelte menneskes ukrænkelige og umistelige rettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten,
Det er en dårlig ide at skrive ”værdier” ind i en traktat. Værdier er noget man har lov til at være uenige om i et demokratisk samfund. Lighed som politisk mål, for eksempel, er noget man diskuterer i Danmark. Nogen er for og andre er imod.
Det er demagogisk at skrive, at traktaten er inspireret af den universelle værdi ”demokrati”, når traktaten faktisk begrænser demokratiet i EUs medlemslande.
Man erindrer man om ”den historiske betydning af at bringe det europæiske kontinents deling til ophør […]”, altså at nedlægge de enkelte lande, deriblandt Danmark.
Og man erklærer, at man ”har det forsæt at indføre et fælles borgerskab for statsborgerne” i de enkelte lande. Man har også ”det forsæt at gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles forsvar i overensstemmelse med artikel 42, og derved styrke den europæiske identitet”. Endvidere har man ”det forsæt at videreføre processen hen imod en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk.”
EU har fået lovgivende og dømmende magt i Danmark i medfør af Grundlovens § 20. Denne paragrafs Stk. 1 siger:
Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Når først Europas opdeling i stater er bragt til ophør og EU har fælles borgerskab, er EU ikke en mellemfolkelig myndighed, og den er ikke oprettet ”til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde”. Fra da af, hvis ikke tidligere, vil overdragelsen af magt til EU være i strid med Danmarks grundlov.
At EU skal have en fælles udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og forsvarspolitik, må vel medføre, at Danmark ikke længere skal føre nogen selvstændig politik på disse områder. Vi skal underordne os de toneangivende lande i EU og deres interesser og stormagtsdrømme.
