Monthly Archives februar 2008

Lissabon-traktaten 1

Stort set blogger traktaten. Stykke for stykke, for den er uendelig lang og ulæselig. Vi starter med traktatens indledning. Den er fuld af ”værdier”, som lighed, for eksempel. Den erindrer om ”den historiske betydning af at bringe det europæiske kontinents deling til ophør […]”, altså at nedlægge de enkelte lande, deriblandt Danmark. Der skal være fælles statsborgerskab, udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, og forsvarspolitik, og der skal være noget, som hedder en “europæiske identitet”. Ikke blot staterne men også folkene skal sammensluttes. Snævert, endda. Men når staterne og folkene er sammensluttet, er EU ikke længere en “mellemfolkelig myndighed”, som det kræves i Grundlovens paragraf 20, og så er hele konstruktionen grundlovsstridig.

Dokumenter om Lissabon-traktaten

Her er samlet en række links til officielle dokumenter om Lissabon-traktaten: Traktaten selv, den nugældende traktat, traktaten som den ser ud når den er skrevet sammen med den nugældende traktat, og forskellige officielle redegørelser, deriblandt justitsministeriets redegørelse for traktatens påståede lovlighed ifølge Grundloven. Der er også links til nogle dokumenter om tidligere EU-traktater, der stadig er relevante. Det drejer sig om justitsministeriets redegørelser for, hvorfor det mente, at tidligere traktater var i overensstemmelse med Grundloven, og Højesterets dom i sagen om Maastricht-traktaten, samt nogle dokumenter om forfatnings-traktaten.

Kulturpolitik 2007

Kunstneres virksomhed i Danmark er i høj grad statsstyret og tvangsfinansieret. Det gør kunstnerne til statens tjenere snarere end dens kritikere. Danskerne holde ikke særlig meget af den kunst, der kommer ud af det.

Forskelle mellem kønnene 2007

Især 180Grader var inde over med mange anti-feministiske indlæg i 2007. Men det væsentligste bidrag til debatten om kønnenes kamp var nok Roy F. Baumeisters tale ved det årlige møde i the American Psychological Association, hvor han forklarede, hvorfor der er så hård konkurrence mellem mændene, og hvad det har ført til gennem menneskehedens historie. Økonomen John Lott mener at kunne påvise, at det er de kvindelige vælgeres stemmer, der er skyld i den offentlige sektors vækst. Han påstår, at unge kvinder er mere social-radikale end ugifte mænd. Når de bliver gift og får børn, bliver de mere konservative, men hvis de så bliver skilt, bliver de endnu mere social-radikale end de var til at begynde med.

Baumeister om forskellene mellem kønnene

Mænd og kvinder har samme intelligens i gennemsnit, men der er flere mænd end kvinder med ekstremt høj intelligens, og der er også flere mænd end kvinder med ekstremt lav intelligens. Det er en af grundene til, at der er flere mænd end kvinder i toppen af samfundet. Mænd kæmper og konkurrerer hårdere end kvinder. Det skyldes, at de har meget hårdere vilkår i konkurrencen om at formere sig. Kun et lille antal mænd er nødvendige for at klare forplantningen, mens der er brug for alle kvinderne. Mænd gør livsfarlige men nyttige ting som at gå i krig eller stå til søs for at gøre sig bemærket og derved få en chance for at formere sig. Af samme grund er det også mændene, der har opbygget de store institutioner som stater, virksomheder, universiteter, og hele kulturlivet, selvom det nu kribler i kvinderne for at overtage styringen.