Monthly Archives februar 2008

Tillid og sammenhængskraft 2007

Danskerne har mere tillid til hinanden og mere sammenhængskraft end andre folk. Jo mere økonomisk lighed, der er i et land, før velfærdsstatens økonomiske omfordeling sætter ind, jo mere sammenhængskraft. Men velfærdsstaten har i sig selv ingen indflydelse på sammenhængskraften, ifølge Christian Bjørnskov, som også betvivler lighedens indflydelse på sammenhængskraften i små rige lande som Danmark. Sammenhængskraften i Danmark skyldes det tætte folkelige fællesskab med dets uformelle normer, som gør de lettere for folk at samarbejde, skriver Kasper Støvring.

Multikultur og tillid 2007

Den amerikanske politolog Robert Putnams forskning siger, kort fortalt, at etnisk mangfoldighed fører til mistillid. Men den egentlige årsag til den ringe tillid er næppe race og etnicitet men kultur.

Brorson rehabiliteret

Brorsons salme ”Op al den ting, som Gud har gjort” fra 1734 er slet ikke en gang bagstræberisk teknologi-skepsis men en fremsynet kritik af EUs Lissabon-program og Galileo-projektet. Brorson mente, at forskere og iværksættere sagtens kan gøre fantastiske ting inden for bioteknologi og genetik, men han vendte sig mod nyttesløse teknologiske og økonomiske udviklingsprojekter styret af EU-bureaukrater.

Lissabon-traktaten 2

Stort set blogger Lisssabon-traktatens artikel 1-3, om unionens “værdier” og mål. Disse værdier og mål fastlægges i traktaten, således at vælgerne ikke længere kan få nogen indflydelse på dem. Unionen bliver tildelt magt til at forfølge sine mål. Der må ikke være grænser mellem EU-landene. EU skal stå for den ydre grænsekontrol, asyl, indvandring, og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. De enkelte landes vælgere får altså minimal indflydelse på disse ting.

Dansk identitet 2007

Danskerne er fordrukne. Danskerne er glade. Danskerne er verdensborgere. Danskerne har sammenhængskraft. Danskerne har noget, der hedder danske værdier. Men Statens Museum for Kunst har fundet ud af, at dansk identitet kun er indbildning, og at den kun går tilbage til 1800-tallet.