Author Archives

Forskelle mellem kønnene 2007

Især 180Grader var inde over med mange anti-feministiske indlæg i 2007. Men det væsentligste bidrag til debatten om kønnenes kamp var nok Roy F. Baumeisters tale ved det årlige møde i the American Psychological Association, hvor han forklarede, hvorfor der er så hård konkurrence mellem mændene, og hvad det har ført til gennem menneskehedens historie. Økonomen John Lott mener at kunne påvise, at det er de kvindelige vælgeres stemmer, der er skyld i den offentlige sektors vækst. Han påstår, at unge kvinder er mere social-radikale end ugifte mænd. Når de bliver gift og får børn, bliver de mere konservative, men hvis de så bliver skilt, bliver de endnu mere social-radikale end de var til at begynde med.

Baumeister om forskellene mellem kønnene

Mænd og kvinder har samme intelligens i gennemsnit, men der er flere mænd end kvinder med ekstremt høj intelligens, og der er også flere mænd end kvinder med ekstremt lav intelligens. Det er en af grundene til, at der er flere mænd end kvinder i toppen af samfundet. Mænd kæmper og konkurrerer hårdere end kvinder. Det skyldes, at de har meget hårdere vilkår i konkurrencen om at formere sig. Kun et lille antal mænd er nødvendige for at klare forplantningen, mens der er brug for alle kvinderne. Mænd gør livsfarlige men nyttige ting som at gå i krig eller stå til søs for at gøre sig bemærket og derved få en chance for at formere sig. Af samme grund er det også mændene, der har opbygget de store institutioner som stater, virksomheder, universiteter, og hele kulturlivet, selvom det nu kribler i kvinderne for at overtage styringen.

Nul sex i Sodoma?

Måske blev byerne Sodoma og Gomorra ikke ødelagt fordi indbyggerne dyrkede ureglementeret sex, men fordi de behandlede de socialt udsatte, og ikke mindst fremmede, dårligt. Det er hvad en dansk sprogmand og teolog ved navn Kjeld Renato Lings er kommet frem til ved at analysere det gamle testaments hebræiske tekst. Hans argumentation virker meget kompetent [...]

Lawrence E. Harrison om nordisk kultur

Lawrence E Harrison skriver i Politiken, at de nordiske lande er verdensmestre i menneskelige fremskridt, demokratisk ledelse, social retfærdighed og velstand. Han henviser til en lang række undersøgelser. Forklaringen er de nordiske landes kultur. De nordiske landes kultur langt tilbage i historien, og det vigtigste element i deres success den lutheranske protestantisme. Harrison mener, at indvandrene i de nordiske lande bør integreres i den nationale kultur.

Ytringsfrihed og seksuel orientering

Siden 1987 har det været forbudt at håne folk for deres seksuelle orientering, og straffen er op til to års fængsel. Et udtrykkeligt formål med forbudet er at bruge truslen om fængselsstraf til at ændre folks meninger om og holdninger til homoseksuelle. Et andet udtrykkeligt formål er at bruge truslen om fængselsstraf til at gøre den offentlige debat mere seriøs.