Stort set

En samling artikler om statens demokrati-kanon.

Statens demokratikanon

Undervisningsministeriet, 12. marts 2008

Sapphos demokratikanon

Sappho - Trykkefrihedsselskabet, Helle Merete Brix og Lars Hedegaard.

Til sammenligning. Radikale, socialistiske og kommunistiske forfattere er vel repræsenterede i Sapphos demokratikanon.

Glem kulturkanonen - lav en demokratikanon

Politiken, 30. marts 2007

Det var Ove Korsgaard, der oprindelig foreslog udarbejdelsen af en demokrati-kanon. Her kan man læse hans egen liste over værker, han syntes skulle med.

En demokrati-kanon skal bruges til at udpege nogle af de vigtigste principper og værdier, vores samfund bygger på. Fordi Danmark er et multi-kulturelt og multi-religiøst samfund, er det ikke en kultur-kanon, der er brug for, ifølge Ove Korsgaard.

“Hvorfor er der så mange socialdemokrater på listen?”, spørger journalisten. Ove Korsgaards svar:

Nu er Grundtvig jo bestemt ikke socialdemokrat. Men ellers er det rigtigt, for radikale og socialdemokrater har formuleret mange af de tanker, der har været bærere af det moderne danske politiske system.

Ove Korsgaard er nu god nok, selvom han er glad for multikultur og multireligion og socialdemokrater og radikale. Det ved jeg fordi jeg har kendt ham meget længere end nogen af jer andre derude i cyberspace.

Opdateret: En lidt anden mening om Ove Korsgaard finder man i ”Tendensen er klar”, skrev Ulrik Høy, Spydpigen, 19. september 2006.

Demokrati uden kultur er et misfoster

Berlingske Tidende, 9. februar 2008, Michael Böss. Forhåndskritik af kanonen, fra før den blev offentliggjort.

Michael Böss er ikke enig med Ove Korsgaard:

[...] demokrati bliver altid praktiseret inden for en bestemt historisk, kulturel og territorial sammenhæng. Ethvert demokrati er derfor ret beset »nationalt«.

Men dette synes Ove Korsgaards tankegang ikke at tage højde for [...]

[Korsgaard] har [...] ikke ret i, at det danske samfunds nuværende karakter ophæver borgernes følelse af national identifikation og tilknytning. [...]

Korsgaard har heller ikke ret i, at kulturel og etnisk forskellighed blandt borgerne nødvendigvis indebærer, at det danske samfund ikke længere kan have en fælles (dvs. national) kultur.

Frihed er vigtigere end demokrati

180Grader, 12. marts 2008

[...] det unikke ved Vesten og Danmark er faktisk ikke, at folket styrer. Det har folket til alle tider gjort de fleste steder i verden. Magthaverne kan ikke i længden regere hen over hovedet på en majoritet i samfundet, [...].

Alt for optimistisk efter min mening. Og selv hvis det er rigtigt, at magthaverne ikke i længden kan regere hen over hovedet på en majoritet i samfundet, kan de godt gøre det i rigtig lang tid. Havde den danske konge ikke regeret hen over hovedet på folk temmelig længe før vi fik juni-grundloven? Og her på det sidste er EU da i høj grad begyndt at regere hen over hovedet på danskerne. Det med folkestyret i Danmark og i Vesteuropa var ret korvartigt set i historisk perspektiv.

Det særligt vestlige, og det, der har gjort vores del af verden til den mest succesrige, er netop, at der sættes grænser for majoritetens styre af hensyn til den enkeltes personlige frihed.

Heldigvis har demokratikanonudvalget været helt bevidst om det. Det er derfor, at alle de liberale tænkere er med: John Locke, Montesquieu, Grundtvig, Tocqueville, John Stuart Mill. Alle ville de begrænse flertalsstyret, demokratismen, af hensyn til den personlige frihed. Regeringens demokratikanon siger med disse afdøde herrer: Friheden er målet, demokratiet kan højst være midlet.

Demokrati er ikke et pålideligt middel til frihed. Frihed er en forudsætning for demokrati. Hvis ikke man har en effektiv (tre-)deling af magten, og hvis ikke der netop sættes grænser for den lovgivende magt, såvel som for den udøvende og den dømmende magt, så fører demokratiet til ufrihed.

Anmeldelse af regeringens demokratikanon

Demokratikanon.dk, Mogens Herman Hansen

Mogens Herman Hansen er lektor ved Københavns Universitet og siges at være ekspert i det antikke græske demokrati.

Læseværdig artikel, men Mogens Herman Hansen skriver noget mærkeligt noget om lighed:

Der står ikke et ord om lighed i regeringens kommissorium. Demokrati handler ellers ligeså meget om lighed som om frihed.

Det er særlig mærkeligt, fordi han med lighed ikke mener lighed for loven, men lighed i indkomst og formue og fravær af klasseskel. Hvis et samfund er så heldigt, at dets borgere er lige i denne forstand, uden at de er blevet det gennem statslig tvang, så er det da en fin ting, men det har ikke noget med folkestyre at gøre.

Mogens Herman Hansen korrigerer nogle fejl (eller påståede fejl) i kanonen, særlig i afsnittene nr. 1 om demokratiets rødder og nr. 4 om Jyske Lov og Erik Klippings håndfæstning.