Stort set

Stort set blogger traktaten.

Lissabon-traktaten sammenskrevet med det gældende traktatgrundlag

Artikel 1

I den gamle traktat lød første afsnit af Artikel 1 sådan her:

Ved denne traktat opretter de HØJE KONTRAHERENDE PARTER indbyrdes en EUROPÆISK UNION, i det følgende benævnt »Unionen«.

Den nye traktat tilføjer, “… som medlemsstaterne tildeler kompetencer for at nå deres fælles mål.”

Det vil formodentlig sige, at den nye traktat overdrager nogle beføjelser til unionen, som den ikke havde i forvejen, nemlig beføjelser til at gøre, hvad der er nødvendigt for at nå unionens mål. Disse mål opregnes i Artikel 3, som i det væsentlige er ny.

Artikel 2

Artikel 2, om unionens ”værdier”, er i det væsentlige ny. Den lyder således:

Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

Altså flere ”værdier”, med en del gentagelser fra traktatens indledning. Her bliver det klart, at det ikke er menneskene men staterne i EU, som har disse værdier. Værdierne er fælles for medlemsstaterne. Og så kommer der en mærkværdigt påståelig tilføjelse – ”i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.” Gad vide hvorfor man i en traktat kommer med påstande om, at samfundene i Europa er præget af disse ting. Eller måske er der tale om en ekstremt dårlig formulering af, at disse ting også er en del af ”medlemsstaternes fælles værdigrundlag”.

Artikel 3

Artikel 3 er i det væsentlige ny. Den opregner unionens mål. Det er en meget vigtig artikel i lyset af Artikel 1, som siger, at medlemsstaterne tildeler EU kompetencer for at nå deres fælles mål. Det kan muligvis fortolkes således, at EU nu har beføjelse til at gøre hvadsomhelst den finder nyttigt for at nå de mål, der opregnes i Artikel 3.

1. Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd.

Ordet velfærd lader til at være en forkert oversættelse. I den engelske tekst står der ”well-being”, altså velvære, ikke ”welfare”.

Så fred og velvære er af en eller anden grund ikke med blandt værdierne. Derfor skal unionen fremme ikke blot værdierne men også fred og velvære.

2. Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

EU skal altså give os frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det burde den danske stat ordne. Det er faktisk dens hovedopgaver. Så der burde ikke være brug for EU i den sammenhæng.

Der må ikke være nogle grænser mellem EU landene, og folk skal frit kunne bevæge sig mellem Danmark og de andre EU-lande.

EU skal åbenbart stå for den ydre grænsekontrol, asyl, indvandring, og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. Den danske stat skal altså ikke længere være ansvarlig for disse ting. Medmindre Danmark tager forbehold.

3. Unionen opretter et indre marked. Den arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten.

Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt.

Den bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder.

Den fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne.

Den respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.

Floskelmættede politiske målsætninger. Hvis Danmark skal være demokratisk, skal vælgerne have ret til at bestemme de politiske målsætninger gennem deres stemmeafgivning. At fastlægge dem ved at skrive dem ind i en traktat som vanskeligt kan ændres, er antidemokratisk. Den danske stats mål er ikke nedfældet i Grundloven. I Danmark er det sådan, at politikerne og de politiske partier kan formulere og forfølge nogle værdier og mål, hvis de vil. Men hvis borgerne ikke er enige i disse mål og værdier, kan de slippe for dem ved at stemme politikerne ud. Det kan de ikke længere på EU-plan.

Ønsker danskerne virkelig social og territorial samhørighed og ”solidaritet” med Frankrig, for eksempel?

Ønsker danskerne virkelig at overlade det til EU at beskytte og videreudvikle den europæiske kulturarv, herunder den danske kulturarv?

4. Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta.

5. Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere. Den bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt.

Traktaten påstår, at unionen fremmer frihed, demokrati, minoriteters rettiheder, pluralisme, ikke-diskrimination, tolerance, og lighed mellem kønnene i resten af verden. Det er ren propaganda. Intet tyder på, at unionen søger at fremme disse værdier i Mellemøsten, for eksempel. Tværtimod fremmer den mellemøstlige værdier i Europa.

Unionen bidrager til gensidig respekt folkene imellem, står der. Er vi ikke efterhånden blevet enige om, at folk ikke har krav på repekt, men at de får den respekt eller den foragt, de gør sig fortjent til?

Unionen bidrager til fri og fair handel. Det er en selvmodsigende ophobning af plusord. Fair handel er det modsatte af fri handel. Fair handel er det begreb man normalt bruger, når man skal sammenstrikke en begrundelse for at begrænse den frie handel.

Unionen skal bidrage til overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt, står der videre.

Principperne i FN-pagten går ud på, at det er sikkerhedsrådet, der bestemmer over krig og fred og militær magtanvendelse. Sikkerhedsrådet er selvfølgelig ikke folkevalgt, men består af repræsentanter for et antal regeringer, af hvilke adskillige er undertrykkende diktaturstater. To EU-lande, nemlig Frankrig og Storbrittannien, er permanente medlemmer med vetoret. Andre EU-lande kan højst opnå en gang imellem at være medlemmer for en begrænset periode uden vetoret. Det er anti-demokratisk.

6. Unionen forfølger sine mål med passende midler inden for de beføjelser, der er tildelt den i traktaterne.

Dette er til gengæld betryggende. Unionen overskrider ikke sine beføjelser. Det er godt, de skriver det ned, så de ikke glemmer det.