Dokumenter om Lissabon-traktaten

Lissabon-traktaten med tilhørende “protokoller” og protokolændringer blev forberedt af en “regeringskonference” og vedtaget på et EU-topmøde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007. Regeringskonferencen fremsatte også en række “erklæringer”, som kan læses i slutakten fra konferencen, hvor man også kan læse en række “erklæringer” fra medlemslandenes regeringer. Traktaten og slutakten kan også læses hos EUR-Lex.

Traktaten består i en række ændringer af EU- og EF-traktaterne, som udgør det nugældende grundlag for EU. Dette grundlag findes i dokumentet EU’s Traktater, som er en sammenskrevet version af de nugældende EU- og EF-traktater med tilhørende protokoller og erklæringer, og som også indeholder andre aftaler og retsakter, derunder de danske forbehold.

EUs traktatgrundlag, som det vil se ud når Lissabon-traktaten er ratificeret, fremgår af dokumentet “Lissabon-traktaten sammenskrevet med det gældende traktatgrundlag”. Denne moppedreng på 491 sider er man nødt til at læse for at forstå, hvordan Danmark vil blive regeret fremover.

Folketingets EU-oplysning har en side om Lissabon-traktaten, hvor man blandt andet kan finde følgende dokumenter:

Justitsministeriets redegørelse handler mest om, i hvilket omfang Lissabon-traktaten overlader yderligere beføjelser til EU og derfor nødvendiggør en såkaldt paragraf 20 procedure.

I den forbindelse kan det også være relevant at se på Justitsministeriets Redegørelse for Nice-traktaten og Redegørelse for Amsterdam-traktaten, som kan findes på Justitsministeriets side EU-traktaterne og grundloven.

EU-oplysningen har også en side om Højesterets dom fra 1998 i den såkaldte grundlovssag, hvor retten fandt at loven fra 1993 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber ikke var strid med Grundloven. Her findes Højsterets pressemeddelelse og selve dommen.

Lissabon-traktaten er en omskrivning af den forfatningstraktat, som blev forkastet af de franske og hollandske vælgere. Folketingets EU-oplysning har en side om forfatningstraktaten, hvor man blandt andet kan finde følgende dokumenter:

Justitsministeriets redegørelse handler om de områder, hvor forfatningstraktaten ville have overladt yderligere beføjelser til EU. De opsummeres på EU-oplysningens side Suverænitetsafgivelse: De ni politikområder.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *