Stort set

Af Roy F. Baumeister. Tale ved det årlige møde i the American Psychological Association, San Francisco, 17. august 2007. Baumeister er professor i social-psykologi ved Florida State University. Her er hans hjemmeside, og her er hans Baumeister/Tice laboratorium.

Mænd og kvinder har samme intelligens i gennemsnit, men der er flere mænd end kvinder med ekstremt høj intelligens, og der er også flere mænd end kvinder med ekstremt lav intelligens. Ifølge Baumeister er det en af grundene til, at der er flere mænd end kvinder i toppen af samfundet. En anden grund er, at mænd er mere motiveret for at kæmpe sig op på toppen end kvinder. At diskrimination kan være en tredie grund, nævner Baumeister ikke, og han modbeviser det heller ikke.

Ifølge Baumeister kan forskelle mellem mænds og kvinders motivering forklares med, at de igennem menneskehedens udviklingshistorie har haft meget forskellige vilkår i konkurrencen om at formere sig.

Det viser sig, at gennem historien har der været færre mænd end kvinder involveret i forplantningsakten. I gennemsnit har mænd og kvinder selvfølgelig deltaget lige meget, men indsatsen har været meget mere ulige fordelt blandt mændene end blandt kvinderne. Et mindretal af mændene har stået for hovedparten af aktiviteterne under skindtæpperne.

DNA-forskningen viser, ifølge Baumeister, at nutidens mennesker har dobbelt så mange kvinder som mænd blandt deres forfædre. Man skal være forsigtig med at fortolke sådan et tal, hvis man ikke er ekspert i demografi eller genetik, men det må vel betyde noget i retning af, at blandt alle de mennesker, der nogensinde har levet, er der dobbelt så mange kvinder som mænd, der har fået børn. Baumeister (som næppe er ekspert i genetik) gætter på, at blandt alle de mennesker, der har levet, har 40 % af mændene og 80 % af kvinderne fået børn. Det betyder vel også, at de mænd, der har fået børn, i gennemsnit har fået børn med to kvinder hver.

At de fleste mænd, der har levet, er uden efterkommere, betyder ikke, at de har været helt overflødige. Mænd har gjort vigtige men farlige ting som at gå på jagt, stå til søs, gå i krig, arbejde i kulminerne, og bygge skyskrabere. Det er der ganske vist mange af dem, der er døde af, men det har gavnet resten af samfundet, og de overlevende mænd har sagtens kunnet klare artens videreførelse.

Ikke blot er der overtal af mænd i farlige beskæftigelser, det forventes også af mænd, at de i en faresituation giver deres liv for at redde kvinder og børn. Selv mænd i samfundets top giver deres liv for, at kvinder på bunden kan overleve. Da Titanic forliste overlevede 46 % af de kvinder, der rejste på tredie klasse, men kun 34 % af de mænd, der rejste på første klasse. Se tallene her: The Titanic casualty figures.

Sammenhold dette med, at mænd er mere ekstreme end kvinder ikke blot hvad angår intelligens men også på andre områder. Blandt mænd er der flere, der er meget højere eller meget lavere end gennemsnittet, end der er blandt kvinder. Der er flest mænd i toppen af samfundet, men der er også flest mænd på bunden. De fleste straffefanger og hjemløse er mænd, og det er mænd, der dør af arbejdsulykker. For at menneskeslægten har kunnet overleve, har der åbenbart været brug for ikke blot vindere men også et stort antal tabere blandt mændene.

Den ulige fordeling af livets fornøjelser har ned gennem menneskehedens historie ført til skarp konkurrence mellem mændene.

Genghis Khan fik adskillige hundrede og måske mere end tusinde børn. Hans blod løber i årerne på en stor del af verdens nulevende befolkning. Han erobrede det meste af den kendte verden og fik en kæmpe belønning i form af afkom. En kvinde ville ikke kunne have fået så mange børn, så det ville ikke have være besværet værd for hende at erobre verden, rent udviklings-historisk set. Stræben efter storhed giver ikke kvinder nogen biologisk fordel.

Konkurrencen har ført til genetiske forskelle mellem mænds og kvinders personligheder og motivation, ifølge Baumeister. Han mener også, at kulturer er opstået og har udviklet sig som de har som følge af mændenes indbyrdes konkurrence.

Efterhånden som hans argumentation skrider frem, bliver den mere og mere spekulativ og mindre og mindre videnskabelig.