Stort set

Måske blev byerne Sodoma og Gomorra ikke ødelagt fordi indbyggerne dyrkede ureglementeret sex, men fordi de behandlede de socialt udsatte, og ikke mindst fremmede, dårligt. Det er hvad en dansk sprogmand og teolog ved navn Kjeld Renato Lings er kommet frem til ved at analysere det gamle testaments hebræiske tekst. Hans argumentation virker meget kompetent og overbevisende.

Historien er ellers blevet forstået sådan, at Sodoma og Gomorra blev ødelagt fordi indbyggerne dyrkede homo-sex – en fortolkning, som har givet sig udslag i ordet sodomi. Det er der nogle kedelige typer, som har brugt til at slå de homoseksuelle oven i hovedet med. Hvis Kjeld Renato Lings’s nytolkning er korrekt, kan den forhåbentlig lukke munden på disse trælse bibel-misbrugere.

Kjeld Renato Lings’s nye tolkning af fortællingen om Sodoma stammer fra hans doktorafhandling fra University of Exeter. Han er i færd med at fremlægge den i en føljeton i et månedsbrev fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Det seneste afsnit, Sodoma og Gomorra 10: Jerusalem er værre end Sodoma har links til alle de tidligere afsnit.

Historien om Sodoma står i Første Mosebog, Kapitel 18 og Kapitel 19. Den kan læses på biblen.dk.

Forhør, ikke homo-gruppe-voldtægt

Det var åbenbart Guds hensigt at ødelægge Sodoma og dens indbyggere. Han sagde: ”Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor.” Men desværre forklarede han ikke nærmere, hvad deres ”synd” bestod i.

Abrahams nevø Lot boede i Sodoma. To sendebud (engle) kom til byen, og Lot inviterede dem til at overnatte hos ham. Alle Sodomas mænd kom og omringede huset. De råbte til Lot: »Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!«

Udtrykket ”ligge med” tyder på, at det handler om sex. Altså at hele byens mandlige befolkning er troppet op for at homo-gruppe-voldtage de to mandlige gæster.

Men Lings argumenterer i sit 3. afsnit for, at der er tale om en forkert oversættelse. Det hebræiske ord jāda‘ betyder i sammenhængen ikke ”ligge med”. Grundbetydningen af jāda‘ er at “kende” eller “vide”. Beretningen rummer i forvejen et andet hebraisk ord, som betyder “ligge”, så det er ikke sandynligt, at ordet jāda‘ også bruges i den betydning.

Så byens mænd er slet ikke ude på sex. De optræder som en slags fremmedpoliti. De vil ”kende” de to gæster i den forstand at de vil vide, hvem de er og hvorfor de er kommet til byen. De vil forhøre dem.

Det forklarer Lings i sit 5. afsnit. Han underbygger det i 5. og 6. afsnit med, at fortællingen er fuld af juridiske begreber, og at den primært beskæftiger sig med retslige problemstillinger.

De færreste kommentatorer og oversættere har haft øje (eller øre) for den juridiske stemning der gennemsyrer hele den hebraiske tekst. Med god ret kan historien beskrives som en kort juridisk afhandling i dramatisk udformning. [...]. De mange forekomster af begreber såsom pagt, ret og retfærdighed, lovovertrædelse (”synd”), undersøgelse, uretfærdige og retfærdige (skyldige og skyldfri), udlevering, forhør, dommer, udlænding, arrest, dømme, finde nåde, mv. viser at beretningen primært beskæftiger sig med retslige og lovmæssige problemstillinger.

Lots døtre var gidsler, ikke ofre

Så vidt så godt. Men den bibelske historie fortsætter sådan her:

Men Lot gik ud i døråbningen til dem, og da han havde lukket døren bag sig, sagde han: »Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.«

Det tyder jo unægtelig på, at Lot tilbyder sine to piger til byens mænd, så de kan gruppe-voldtage dem i stedet for at voldtage de to gæster. Men Lings viser i 6. afsnit, 8. afsnit og 9. afsnit at det ikke er tilfældet. Lot tilbyder pigerne som gidsler, ikke som ofre. Det er ikke meningen, at de skal misbruges. Vendingen at de ”ikke har ligget med nogen mand” er igen en fejl-oversættelse. Meningen er, at de er ugifte. Og at de er ugifte er relevant fordi det betyder, at Lot juridisk set har ret til at overgive dem som gidsler. Hvis de var gifte, tilhørte de jo deres mænd, og så havde faderen ingen ret til at disponere over dem.

Oversættelsen ”I kan gøre med dem, hvad I har lyst til”, er også tendentiøs ifølge Lings. Den hebræiske tekst er neutral og lægger ikke op til misbrug af pigerne. En bedre oversættelse ville være ”Gør mod dem, hvad der er godt i jeres øjne”.

Det virker måske lidt utiltalende, at Lot tilbyder sine børn som gidsler, men i hans kultur og i hans rolle som vært var hans første forpligtelse at beskytte sine gæster, selv hvis det betød, at han måtte udsætte sig selv og sin familie for fare. Lings henviser desuden til adskillige andre historier i det gamle testamente, hvor en mand signalerer sine fredelige hensigter over for en mulig fjende ved at sende sine hustruer og børn forrest så de er uden beskyttelse mod et eventuelt overfald.

Lings bemærker også, at Lot intetsteds i biblen omtales negativt. Det stemmer ikke så godt med, at han skulle have udleveret sine døtre til gruppe-voldtægt.

Lings understøtter sin fortolkning af Sodoma-historien med, at de gammel-testamentlige profeter mange steder nævner Sodoma uden at forbinde byen med sex. De havde bedre forudsætninger for at forstå teksten korrekt end de senere kristne oversættere. Se især afsnit 10.

Jamen hvorfor blev Sodoma så ødelagt?

Hvad var da Sodmas “synd” hvis det ikke var homoseksualitet? Det diskuterer Lings i 7. afsnit og 10. afsnit. Her er hans fremstilling svær at følge, fordi han går frem og tilbage mellem spørgsmålet om Sodomas synd og spørgsmålet om, hvad Lot havde gang i da han udleverede sine døtre. Svaret lader til at være, at Sodomas synd var hårdhændet fremfærd mod de socialt udsatte, ikke mindst indvandrere (Lot og hans børn var netop indvandrere).

Dette underbygges ved henvisning til profeten Ezekiel. I Ezekiels bog, Kapitel 16, vers 49–50 siger Ezekiel til byen Jerusalem:

For dette var din søster Sodomas synd: hun og hendes døtre levede i storhed, overflod og sorgløs tryghed, men rakte ikke de hjælpeløse og fattige hånden. De blev hovmodige og gjorde, hvad der var afskyeligt for mig. Da jeg så det, fjernede jeg dem.

Sodomas ”døtre” betyder alle byens indbyggere, ikke kun de kvindelige, ifølge Lings.

Kjeld Renato Lings’s føljeton om Sodoma er endnu ikke færdig. Fortsættelse følger, loves det.

Der er andre, der før Lings har forsøgt at påvise, at Sodoma-historien ikke handler om homoseksualitet. De drejer den derhen, at Sodoma-beboernes synd bestod i, at de havde for vane at begå voldtægt eller gruppe-voldtægt. Lings’s tolkning – at historien slet ikke har noget med sex at gøre – er langt mere overbevisende. Hvis den er rigtig, er den nærmest revolutionerende. Et flot og fortjenstfuldt stykke arbejde.

Man kan læse mere på Kjeld Renato Lings’s hjemmeside. Åbenbart har han ikke en stilling, som giver ham mulighed for at forske i biblen på fuld tid. Det er egentlig ærgerligt.