<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	>
<channel>
	<title>Kommentarer til: Lawrence E. Harrison om nordisk kultur</title>
	<atom:link href="http://www.stort-set.net/34/identitet/lawrence-e-harrison-om-nordisk-kultur/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.stort-set.net/34/identitet/lawrence-e-harrison-om-nordisk-kultur/</link>
	<description>Om danske, globale og amerikanske tilstande</description>
	<pubDate>Fri, 16 May 2008 09:53:45 +0000</pubDate>
	<generator>http://wordpress.org/?v=2.5.1</generator>
		<item>
		<title>Af: henrik hjortdal</title>
		<link>http://www.stort-set.net/34/identitet/lawrence-e-harrison-om-nordisk-kultur/#comment-36</link>
		<dc:creator>henrik hjortdal</dc:creator>
		<pubDate>Mon, 11 Feb 2008 09:13:04 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://www.stort-set.net/2008/diverse/lawrence-e-harrison-om-nordisk-kultur/#comment-36</guid>
		<description>Kære Lars Tyge

Dejligt at høre fra dig - og du er engageret i klodens fremtid via din blog og dine børn.

Nedenfor nogle tanker jeg har gjort mig og sendt til Margrethe Vestager (hun har en blok på radikale.net, hvor hun har bedt 100 borgere om at komme med deres bud på "det vigtigste spørgsmål" - for at blive inspireret til den nye radikale politik. Jeg bidrig for en mæåned dtid med nenestående - bl.a, inspioreret af Lawrence Harrisons kronik i Politiken.

"Hvordan sikrer vi "sammenhængskraften" i Danmark (og andre nationalstater) i en stadig globaliseret, konkurrenceudsat verden og hverdag?"

Begrundelse: Det danske samfund er sammenlignet med andre stater præget af relativ lav magtdistance, en høj grad af tillid, lav kriminalitet. Dette er baseret bl.a. på mange mødepladser mellem alle befolkningsgrupper i folkeskole, idræts- og foreningsliv mv.

Den stigende opdeling af befolkningen på tid og sted betyder meget for denne model. Det sker boligmæssigt, så velhavere og mindrebemidlede, danskere og indvandrere osv ikke ser meget hinanden i hverdagen er en trussel mod tilliden, der lå i stammekulturen. Hermed eroderes en række danske styrker, hvis ikke vi gør noget, monokulturen afløses af ligegyldighed overfor et stadig mere uforståeligt multikulturelt ikke-fællesskab (USA som en ikke ønskelig tilstand af segregering).

Det sker tidsmæssigt ved at flere og flere tilbringer kortere og kortere tid sammen med andre mennesker i de forpligtende fællesskaber, hvad enten det er boligskift, jobskift eller mageskift....her ligger kimen til en stigende forbrugerisme og uansvarlighed i ordets gamle tid-og-sted-forstand. Kan ansvaret for børnebørnenes, for klodens fremtid osv erstatte de gamle forpligtende fællesskaber?

"Bestikkelsen af middelklassen" gør den naturlige solidraitet til et økonomisk anliggende og borgerbegrbet erstattes af et kunde- eller rettighedsbegreb. Det handler om min ret, ikke min pligt. Jeg skal have top-tunet service straks - og hvis ikke det offentlige leverer, så kan de velhavende melde sig ud af fælleskabet - exit er nemmere end voice, når du har mange penge på lommen.
Kan vi lære at lade de svagere få mere end os selv , kan vi gradbøje rettighedebegrebet?

Borgerdyder om ansvar for andre end sig selv - for lokalsamfundet, for samfundet, for de svage. Kan vi undgå at "udviklingen" gør os selvtilstrækkelige og ansvarsfraskrivende - det tager nogle andre eller staten sig nok af-agtig.

Hvad gør vi konkret hvis vi vil handle på disse ting? Hvordan kan vi bibeholde de styrekr vi fik fra stammefællesskabet med de nye styrker vi får fra globaliseringen? Skal vi slå til kamp for de danske værdier - altså ikke DFs- med dem bl.a. Hal Koch stod for i efterkrigstidens demokratidebat? Skal vi være åbent fundamentalistisk ikke-fundamentalistiske? Dem, der læste Lawrence Harrisons kronik i Politiken forleden om fremskridtets sejr i de nordiske lande kan blive besnæret - ligesom jeg - af hans ros til os. Han taler for at vi "går i krig" for vores ligheds- lykke- samarbejdskultur osv - også ved at kræve at de nye, som kommer ind tilkpasser sig. Men hvad med os, der allerede er her? Er vi ikke selv i fuld fart ved at ødelægge stammefællesskabet gennem vores egen økonomisk og socialt betingede "apartheid"? Opdarger vi vore børn godt nok til den fremtid vi/de gerne vil have? Kan vi nå at redde stumperne? Hvilke krav skal vi stille til os selv (uanset om vi er gamle eller nye danskere!) Har vi en social-liberal vision og har vi en strategi, som skal til for at komme fremad?

Jeg ved godt jeg kun har eet spørgsmål. Og det er det allerførste - omk hvordan vi bevarer og udvikler det gode. Resten er blot de tanker, som det medfører hos mig.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Kære Lars Tyge</p>
<p>Dejligt at høre fra dig - og du er engageret i klodens fremtid via din blog og dine børn.</p>
<p>Nedenfor nogle tanker jeg har gjort mig og sendt til Margrethe Vestager (hun har en blok på radikale.net, hvor hun har bedt 100 borgere om at komme med deres bud på &#8220;det vigtigste spørgsmål&#8221; - for at blive inspireret til den nye radikale politik. Jeg bidrig for en mæåned dtid med nenestående - bl.a, inspioreret af Lawrence Harrisons kronik i Politiken.</p>
<p>&#8220;Hvordan sikrer vi &#8220;sammenhængskraften&#8221; i Danmark (og andre nationalstater) i en stadig globaliseret, konkurrenceudsat verden og hverdag?&#8221;</p>
<p>Begrundelse: Det danske samfund er sammenlignet med andre stater præget af relativ lav magtdistance, en høj grad af tillid, lav kriminalitet. Dette er baseret bl.a. på mange mødepladser mellem alle befolkningsgrupper i folkeskole, idræts- og foreningsliv mv.</p>
<p>Den stigende opdeling af befolkningen på tid og sted betyder meget for denne model. Det sker boligmæssigt, så velhavere og mindrebemidlede, danskere og indvandrere osv ikke ser meget hinanden i hverdagen er en trussel mod tilliden, der lå i stammekulturen. Hermed eroderes en række danske styrker, hvis ikke vi gør noget, monokulturen afløses af ligegyldighed overfor et stadig mere uforståeligt multikulturelt ikke-fællesskab (USA som en ikke ønskelig tilstand af segregering).</p>
<p>Det sker tidsmæssigt ved at flere og flere tilbringer kortere og kortere tid sammen med andre mennesker i de forpligtende fællesskaber, hvad enten det er boligskift, jobskift eller mageskift&#8230;.her ligger kimen til en stigende forbrugerisme og uansvarlighed i ordets gamle tid-og-sted-forstand. Kan ansvaret for børnebørnenes, for klodens fremtid osv erstatte de gamle forpligtende fællesskaber?</p>
<p>&#8220;Bestikkelsen af middelklassen&#8221; gør den naturlige solidraitet til et økonomisk anliggende og borgerbegrbet erstattes af et kunde- eller rettighedsbegreb. Det handler om min ret, ikke min pligt. Jeg skal have top-tunet service straks - og hvis ikke det offentlige leverer, så kan de velhavende melde sig ud af fælleskabet - exit er nemmere end voice, når du har mange penge på lommen.<br />
Kan vi lære at lade de svagere få mere end os selv , kan vi gradbøje rettighedebegrebet?</p>
<p>Borgerdyder om ansvar for andre end sig selv - for lokalsamfundet, for samfundet, for de svage. Kan vi undgå at &#8220;udviklingen&#8221; gør os selvtilstrækkelige og ansvarsfraskrivende - det tager nogle andre eller staten sig nok af-agtig.</p>
<p>Hvad gør vi konkret hvis vi vil handle på disse ting? Hvordan kan vi bibeholde de styrekr vi fik fra stammefællesskabet med de nye styrker vi får fra globaliseringen? Skal vi slå til kamp for de danske værdier - altså ikke DFs- med dem bl.a. Hal Koch stod for i efterkrigstidens demokratidebat? Skal vi være åbent fundamentalistisk ikke-fundamentalistiske? Dem, der læste Lawrence Harrisons kronik i Politiken forleden om fremskridtets sejr i de nordiske lande kan blive besnæret - ligesom jeg - af hans ros til os. Han taler for at vi &#8220;går i krig&#8221; for vores ligheds- lykke- samarbejdskultur osv - også ved at kræve at de nye, som kommer ind tilkpasser sig. Men hvad med os, der allerede er her? Er vi ikke selv i fuld fart ved at ødelægge stammefællesskabet gennem vores egen økonomisk og socialt betingede &#8220;apartheid&#8221;? Opdarger vi vore børn godt nok til den fremtid vi/de gerne vil have? Kan vi nå at redde stumperne? Hvilke krav skal vi stille til os selv (uanset om vi er gamle eller nye danskere!) Har vi en social-liberal vision og har vi en strategi, som skal til for at komme fremad?</p>
<p>Jeg ved godt jeg kun har eet spørgsmål. Og det er det allerførste - omk hvordan vi bevarer og udvikler det gode. Resten er blot de tanker, som det medfører hos mig.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
</channel>
</rss>
