Man må gerne forhåne grupper af mennesker, fordi de er spastiske eller demente eller blinde, men siden 1987 kan man få op til to års fængsel, hvis man forhåner dem fordi de er homoseksuelle.
Straffelovens paragraf 266 b, som ofte kaldes ”racismeparagraffen” (selvom den handler om meget mere end racisme), lyder således:
§ 266 b.
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
”Seksuel orientering” blev tilføjet i 1987, således at det siden da har været strafbart at forhåne eller nedværdige en gruppe på grund af dens ”seksuelle orientering.” Det skete på baggrund af en indstilling fra Kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet, senere offentliggjort som kapitel 4 i Betænkning nr. 1127/1988 om homoseksuelles vilkår. Se Kapitel 27 i Straffelovrådets betænkning om straffastsættelse og strafferammer, Betænkning nr. 1424.
Begrundelser for forbudet
Det er ikke lykkedes mig at finde betænkningen på nettet, men den citeres i Vestre Landsrets dom af 29. marts 1990, sagsummer U.1990.636V:
Som begrundelse for udvidelsen, der var i overensstemmelse med et forslag fra et flertal i Kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet, pegede forslagsstillerne i lovforslagets bemærkninger bl.a. på følgende punkter som værende særdeles vægtige:
»1. Den psykologiske effekt i kampen for at fjerne de normer, der virker undertrykkende på menneskers seksualitet.
Med ”normer” menes folks meninger og holdninger. Det burde ikke være en opgave for straffeloven at ændre folks meninger og holdninger. I et frit samfund må folk have de meninger og holdninger, de har lyst til.
Med ”den psykologiske effekt” menes frygten for at blive sat i fængsel i op til 2 år. Ideen var altså at ændre folks meninger og holdninger ved at indgyde dem frygt. I frie og demokratiske lande er det ellers normalt sådan, at man ændrer folks meninger og holdninger ved at komme med nogle gode argumenter.
2. En øget psykisk og fysisk tryghed for bøsser og lesbiske til i åbenhed at kunne leve i overensstemmelse med deres identitet.
3. En juridisk sikkerhed for bøsser og lesbiske mod diskrimination.
4. Der skabes et bedre grundlag for en seriøs debat og stillingtagen til bl.a. homoseksualitet.
Ved at indskrænke ytringsfriheden og true folk med fængsel, skaber man nødvendigvis et ringere, ikke et bedre grundlag for debatten.
Hvis fængselsstraf var en legitim og effektiv måde at gøre en debat seriøs på, burde der være en helt generel paragraf i straffeloven, der sagde, at man får op til to års fængsel for at komme med useriøse indlæg i den offentlige debat.
5. Påvirkninger af de generelle holdninger i befolkningen til homoseksualitet.
Som sagt, det burde ikke være en opgave for straffeloven at ændre folks generelle holdninger. Dens opgave er at ændre folks handlinger. I et frit samfund må folk have de holdninger, de har lyst til, uden at staten blander sig.
6. Opfølgningen af Europarådets, Nordisk Råds og EF-Parlamentets resolutioner og anbefalinger om at modarbejde diskrimination af bøsser og lesbiske.«
Det fremgår af 2-6, at hensigten udelukkende har været at beskytte homoseksuelle, selvom begrebet ”seksuel orientering” i princippet kunne tænkes også at omfatte andre tilbøjeligheder og handlemåder end homoseksualitet.
Hvad dækker begrebet ”seksuel orientering”?
Ifølge Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske / LBL dækker begrebet ”seksuel orientering” homoseksualitet, biseksualitet og heteroseksualitet. Peter Ussing (som angives at være arbejdsmarkedspolitisk sekretær i LBL) skriver følgende, i artiklen Seksuel orientering og respekten for menneskerettigheder på arbejdsmarkedet (som kan findes via siden Viden & dokumenter om homoseksualitet og arbejdsliv på lbl.dk):
Alle mennesker lever med en ”seksuel orientering”. Denne retter sig enten mod det modsatte køn, mod begge køn eller mod det samme køn. Følgende kategoriseres mennesker som enten værende hetero- bi- eller homoseksuelle.
Forhåbentlig er domstolene enige i denne begrænsede definition af begrebet.
Lobbyvirksomhed
Hvordan kan det være at de homoseksuelle har fået beskyttelse mod at blive hånet, gennem en indskrænkning af ytringsfriheden, selvom mange danske politikere i teorien går ind for ytringsfrihed, og selvom de spastiske, de demente, de blinde og mange andre grupper ikke har fået en tilsvarende beskyttelse?
Hvordan bærer man sig ad med at få en priviligeret status i straffeloven?
Det kræver selvfølgelig principløshed blandt Folketingets medlemmer, men det er ikke nok. Der skal også laves lobbyarbejde.
Her er en beskrivelse af, hvordan ”kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet” blev nedsat og hvordan den fik sit kommissorium. Beskrivelsen kommer fra Handling gir forvandling: Klip af homobevægelsens historie i Danmark, af Vibeke Nissen og Inge-Lise Paulsen:
Det næste afgørende skridt var nedsættelsen i 1984 af Kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet. LBL’s nuværende landsformand Bent Hansen [...] beskriver hér, hvordan dette kom i stand:
Det skete i forlængelse af et debatmøde om partnerskabet, der fandt sted i Fristedet i Herning i 1983. Paneldeltagerne var folketingsmedlemmerne Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (Det Radikale Venstre), Torben Lund (Socialdemokratiet) og Henning Jørgensen, [...]. Undervejs i diskussionen kom det op, at der måske var andre ting, der også trængte til at blive set på … [...]. Og det sad man så og tænkte lidt højt om, og undervejs tilsluttedede tre politikere sig principielt en ide om, at man nok skulle nedsætte en kommission eller lignende [...].
Umiddelbart efter debatmødet skulle LBL (Forbundet skiftede navn i 1982) have hovedbestyrelsesmøde i Århus, og hér lavede man en pressemedelelse, hvori man skrev, at de tre politikere, der repræsenterede et flertal i Folketinget, havde givet tilsagn om at tage initiativ til nedsættelsen af en kommission, der skulle undersøge de homoseksuelles vilkår. Så fangede bordet, og sammen med politikerne skrev LBL’s hovedbestyrelse et kommissorium for kommissionen.
Læs mere i Partnerskabsloven fra ide til virkelighed, interview med Bent Hansen, ved Søren Laursen, 1999.
Forhånelse og homopolitik
Man skal ikke håne folk for deres homoseksualitet.
Men det betyder ikke, at man nødvendigvis skal være enig med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske i alle dens politiske lobbykampagner. Foreningen er en effektiv lobby-organisation, som kan mobilisere stemmer mod politikere, der er uenige med dens politik. Den har uforholdsmæssigt stor indflydelse på familie- og børnepolitikken samt på, hvilke strategier der bruges til bekæmpelse af smitsomme sygdomme. Folk med andre meninger om disse emner lader ikke til at have tilsvarende effektive lobby-organisationer.
Sider om LBLs politiske indsats:
Homopolitik
Homopolitik i Folketinget
Lov- og beslutningsforslag i Folketinget
Skriv en kommentar