Stort set

Henrik Fogh Rasmussen (HFR) udgav bogen Amerikanske Tilstande i juni 2007. Forlæggeren, CEPOS, beskrev den således sit nyhedsbrev:

Mange danskere opfatter USA som et land plaget af fattigdom, hjemløshed, racisme, vold og kriminalitet, hvor store grupper af befolkningen ikke har råd til en hospitalsindlæggelse i tilfælde af sygdom.

[...] Henrik Fogh Rasmussen dokumenterer i sin nye bog, “Amerikanske Tilstande”, at mange af myterne og forestillingerne om USA langt fra holder stand.

Send dine fordomme om USA på pension

Berlingske Tidende, 2. marts 2008, Henrik Fogh Rasmussen.

Denne kronik er skrevet på baggrund af bogen. Her følger lidt af indholdet.

Om fattigdom i USA sammenlignet med Vesteuropa:

• De fattigste 10 pct. i USA har en højere gennemsnitsindkomst end de fattigste 10 pct. i Sverige og Finland.
• De fattigste 15 pct. af den amerikanske befolkning har flere kvadratmeter pr. person i deres boliger end den gennemsnitlige vesteuropæer.

Om hvad der officielt menes med fattigdom:

• 72 pct. af de amerikanske husstande, der officielt betegnes som fattige, ejer en bil, 30 pct. ejer mere end én bil, 76 pct. har aircondition og 62 pct. har kabel- eller satellit-TV.

Om den almindelige velstand i USA sammenlignet med Danmark:

• Den typiske amerikaner har et privatforbrug, der er næsten dobbelt så højt som den almindelige danskers.
• En gennemsnitlig industriarbejder i USA tjener mere end sin danske kollega.
• Det amerikanske bruttonationalprodukt pr. indbygger er 21 pct. højere end det danske.
• 41 af USAs 50 delstater er rigere end Danmark.

Specielt om ”sorte” husstande i USA:

• Andelen af sorte husstande som baseret på deres indkomst tilhører middelklassen blev fordoblet mellem 1960 og 1997.
• I 2000 havde de sorte husstande i USA en medianindkomst på niveau med den svenske.

HFR mener ikke, at det amerikanske samfund er racistisk:

[...] det smager useriøst, når kulturpersonligheder som Lars von Trier og Jacob Holdt fortsat kan vinde hæder på at fremstille det amerikanske samfund som racistisk og undertrykkende mere end 40 år efter, at de sidste rester af racelovene i Sydstaterne blev ophævet.

Mit gæt er, at ganske mange amerikanere er uenige med HFR. I hvert fald finder man det stadig nødvendigt at bekæmpe racisme ved hjælp af ”omvendt” racediskrimination og massiv målrettet holdningspåvirkning i uddannelsessystemet.

Sygdomsbehandlingen er, ifølge HFR, generelt bedre i USA end i Danmark:

[...] behandlingskvaliteten [i sundhedssektoren er] generelt [...] højere i USA, end den er i Danmark. Der er for eksempel markant flere CT-scannere, MRI-scannere og DTX-scannere til rådighed pr. indbygger i USA end i Danmark, hvilket øger sandsynligheden for tidlig diagnose og behandling af kræft, knogleskørhed og en lang række andre sygdomme. Otte ud af ti nye medicinalprodukter bliver udviklet i USA, og en række af de mest effektive produkter er langt mere udbredte i USA end i andre OECD-lande. Derudover er ventelisterne i USA væsentligt kortere end i Europa.

Henrik Fogh Rasmussen har ret i, at vi skal skrotte vores anti-amerikanisme. Men vi skal ikke elske amerikanerne på grund af deres velstand eller deres indkomstfordeling eller deres sundhedsvæsen. Vi skal elske Amerika fordi det er et frit og demokratisk land, og tilmed et af verdens fremmeste, sammen med Danmark.

HFRs kronik citeres af Uriasposten og Skattetryk, 3. juni 2007. HFR blogger på Amerikanske Tilstande.

Henrik Fogh Rasmussens bog blev kritiseret skarpt af David Trads fra Nyhedsavisen. Kritikken blev omtalt af Eksperter: Unge Foghs nye bog er manipulerende, Politiken, 18. juni 2007, og i Politiken og Nyhedsavisen forsøger at bevare myterne om USA, Uriasposten, 20. juni 2007. Den blev efterprøvet og imødegået af 180Grader i Nyhedsavisen laver grove fejl i kritik af Fogh-bog, 19. Juni 2007.

Det viste sig, at der var tre fejl i HFRs tal, vedrørende

• antallet af hjemløse i Danmark og USA
• kriminaliteten i Danmark sammenlignet med USA
• adgangen til internet i USA og Danmark

Kun den første påvirker HFRs konklusioner. Ingen af fejlene påvirker de ting, der blev gengivet ovenfor fra kronikken.

Nyhedsavisens langt mere videregående kritik blev punkt for punkt tilbagevist af 180Grader. Alligevel fremturede David Trads. 180Grader skrev i lederen Uredeligt, 20. juni 2007:

Vores bud på baggrunden er, at det spiller en rolle, at avisens chefredaktør, David Trads, er socialdemokrat, og at han ikke kan tåle at se sine fordomme om socialdemokratiske Danmarks overlegenhed i forhold til det på nogle punkter mere liberale USA styrte i grus, sådan som Henrik Fogh Rasmussens bog bidrager til. Den slags kætteri må ikke få fodfæste hos danskerne! Det må udstilles som løgn og latin, koste hvad det vil!

Henrik Fogh til danskerne: Hent inspiration i USA

180Grader, 4. Juni 2007

Interview med Henrik Fogh Rasmussen i anledning af bogen Amerikanske Tilstande.

Myter om USA’s sociale tilstand

Punditokraterne, 8. juni, Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov skyder myter ned i anledning af bogen Amerikanske Tilstande.

Han anfører, at de fattigste 10 % i USA tjener samme andel af nationalindkomsten som de fattigste 10 % i Danmark. Omsat i købekraftskorrigerede dollars betyder det, at de fattigste 10 % i USA tjener 6465 dollars i gennemsnit, mens dem i Danmark kun tjener 5120 dollars.

Christian Bjørnskov kommenterer også kriminaliteten i USA sammenlignet med Danmark og Europa. Han nævner for eksempel, at der sker færre mord per 100.000 indbyggere i staterne New Hampshire og Vermont i New England end i Tyskland og Storbritannien.

Endelig nævner han, at folk i USA i gennemsnit har mere tillid til hinanden i Storbritannien og i Tyskland udenfor Slesvig-Holsten, og i nogle regioner, nemlig New England, Mountain-regionen og West North Central, har de markant højere tillid til hinanden end i Tyskland og England.

CEPOS: Amerikanske Tilstande

På denne side finder man to kritiske indlæg om Henrik Fogh Rasmussens bog:

• Carl Pedersen om ‘Amerikanske tilstande’, 20. Juni 2007
• Niels Bjerre-Poulsen om ‘Amerikanske tilstande’, 3. Juli 2007

HFRs svar findes her: Svar til Carl Pedersen og Niels Bjerre-Poulsen, 4. november 2007

HFRs væsentligste pointer er følgende, mere eller mindre direkte citeret:

• Problemet med fattige og hjemløse i USA er stærkt overdrevet i den danske debat.
• Det er en myte, at mange amerikanere hænger fast i fattigdom, selvom de arbejder hårdt.
• Det er en myte, at den amerikanske middelklasse er blevet ringere stillet gennem de seneste år.
• Der er gode muligheder for at bryde den sociale arv i USA
• Den amerikanske samfundsmodel gør det nemmere for indvandrere at skabe sig et produktivt liv [end den danske].

Niels Bjerre-Poulsen påpeger, at der faktisk findes en ”underklasse” i USA med en tilhørende ”fattigdomskultur”, altså en måde at opføre sig på og tænke på, som fører til at man forbliver fattig generation efter generation.

Hvad angår adfærden, kan man igen diskutere, hvor meget der er et personligt valg (”tag jer sammen, fattige!”) og hvor meget der kan tilskrives historisk betingede adfærdsmønstre –

Den uhensigtsmæssige adfærd går blandt andet ud på, at mænd får børn, hvorefter de skrider og lader børnene og deres mødre i stikken. Eller anderledes sagt, at kvinder får børn uden først at sikre sig et varigt engagement fra fædrenes side:

[...] antallet af enlige kvindelige forsørgere er en del af forklaringen på den uforholdsmæssig store andel af sorte familier, der lever under fattigdomsgrænsen.

Lidt overraskende, ikke? Sådan noget går man ikke lige og tænker på, når man bor i et velfærdsland som Danmark.

Henrik Fogh Rasmussen henviser til Charles Murray fra the American Enterprise Institute og forklarer sammenbruddet af de sorte familier med de økonomiske tilskyndelser, der fulgte af nogle velfærdsregler fra 1960’erne, som gjorde det muligt at modtage velfærdsydelser uden en arbejdende familiefader i hjemmet.

Hvor Bjerre-Poulsen antyder, at det store antal enlige forsørgere blandt de sorte er et udslag af et racebestemt socialt mønster eller kultur, holder jeg mig imidlertid til Murrays analyse, som viser en klar sammenhæng mellem regelændringerne i 1960’erne og stigningen i antallet af enlige kvindelige forsørgere – både blandt fattige hvide og fattige sorte.

Lidt længere henne kommer så denne herligt opbyggelige passage, som nok er typisk for Rasmussen-slægten:

Der er ingen tvivl om, at personlige og kulturelle værdier som hård arbejdsmoral, ordenssans og stræbsomhed er uundværlige for enhver, der vil bryde den sociale arv – eller i øvrigt opnå succes. Jeg mener imidlertid ikke, at man er låst fast for evigt i det miljø, man er vokset op i eller befinder sig i. Man har en arv med hjemmefra, men det er også muligt at tilegne sig nye værdier hen ad vejen – for eksempel på sin arbejdsplads og gennem sin omgangskreds. I den forstand har Bjerre-Poulsen ret i, at jeg har stor tiltro til den enkeltes evne til at bryde den sociale arv.

Niels Bjerre-Poulsen påpeger også, at den måde, de offentlige skoler er finansieret på, er med til at fastholde de fattige i fattigdommen. Skolerne finansieres nemlig lokalt, typisk over ejendomsskatterne, så skoler i fattige områder får færre penge end dem i rige områder. Det ansporer HFR til en kort gennemgang af amerikansk skolepolitik, derunder ”school vouchers” og ”charter schools”.

Om undervisningen i Danmark skriver HFR blandt andet:

Det er [..] beskæmmende, at en dansk gymnasieelev kan gå igennem historieundervisningen om USA uden at behandle Den Amerikanske Revolution, Borgerkrigen eller den amerikanske indsats i de to verdenskrige for derpå at bruge deres undervisningstid om USA på at analysere McCarthy og Vietnamkrigen.